• Osteopati

    Osteopati er en helhedsorienteret, undersøgelses & behandlingsform, hvor man søger årsagen til problemet & behandler denne manuelt. En osteopat er uddannet som en slags ”kropsmekaniker” der kan stille funktionelle diagnoser, for derefter, at korrigere kroppens dysfunktioner der er årsagen til netop dine symptomer.

    Et eksempel på dette kan være hovedpine, hvor den reelle årsag skyldes skævhed i bækkenet, samt andre mekaniske dysfunktioner fra bækkenet og op til kraniet. Behandlingen vil derfor omfatte manuelle teknikker fra de implicerede områder, evt. fokusøvelser, relateret til den funktionelle diagnose, samt basale råd og anbefalinger relateret til kost og livsstil, hvis relevant. Din behandling vil altid være individuelt tilrettelagt og afhængig af årsagen til netop dine symptomer.

    Din behandling kan bestå af følgende osteopatiske teknikker:

    • Ledfrigørelse i form af specifikke led manipulationer & mobilisering
    • Udspænding samt anden manuel behandling af muskler og fascier
    • Muskelenergi teknikker
    • Kranielle teknikker
    • Body adjustment teknikker
    • Fokusøvelser relateret til din problemstilling
    • Forebyggende kost- og livsstilsrelateret vejledning samt øvelser

     

    Alle problemer der har relation til kroppens muskler, led & sener kan behandles osteopatisk. Herunder bl.a. graviditetsrelaterede gener, kolik,
    spændinger efter stramt tungebånd, reflux samt skæve kranier hos spædbørn, gener/smerter efter fødsel, gynækologiske problemer, migræne/hovedpine, ryg- bækken- & nakkeproblemer samt sports-og overbelastningsskader.

    Den første skole for osteopati blev åbnet i 1892 & i dag er osteopati blevet en autoriseret sundhedsprofession i flere lande, bl.a. i USA, Island, Finland,
    Frankrig og England. Osteopati er endnu ikke autoriseret sundhedsprofession
    i Danmark, men alle medlemmer af Danske Osteopater bærer titlen M.R.O.DK som er din sikkerhed for et højt fagligt niveau. Alle behandlere i klinikken er færdiguddannede fysioterapeuter & osteopater samt bærer den beskyttede titel: M.R.O.DK.

    Læs mere på http://www.danskeosteopater.dk

  • Fysioterapi

    Med udgangspunkt i vores faglige baggrund samt vores årelange erfaring som manuelle behandlere, anskuer vi & behandler kroppen som et sammenhængende organ. Vi behandler alle former for skader & symptomer fra kroppen – både de kroniske samt de mere akutte.

    Din behandling vil altid være individuel & afhængig af årsagen til dine symptomer.

    Behandlingen kan eksempelvis bestå af:

    • Manuel ledfrigørelse i form af specifikke led manipulationer & mobilisering
    • Udspænding samt anden manuel behandling af muskler og fascier
    • Triggerpunkt- og muskelenergi teknikker
    • Medicinsk akupunktur
    • Genoptræning efter skader og operationer
    • Fokusøvelser relateret til din problemstilling
    • Forebyggende kost- og livsstilsrelateret vejledning samt øvelser

    Læs mere om fysioterapi på https://fysio.dk

  • Baby & Børnebehandlig

    Baby Tjek

    En fantastisk start på livet med forbyggende terapi. Her undersøges og behandles din baby for diverse ubalancer, der på sigt kan give problemer. I vejledes i øvelser, der styrker barnet motorik og trivsel.

    Baby behandling

    De trange forhold i livmoderen og de kraftfulde belastninger spædbarnet udsættes for ved fødslen, både under almindelige – og komplicerede fødsler, kan være medvirkende til, at der opstår fejlstillinger, skævheder, mobilitetsindskrænkninger og ubalancer i det lille barn.

    Spædbarnet undersøges grundigt for, at afdække årsagen til en eventuel ubalance og/eller fejlstillinger.

    Behandlingens formål er at genskabe og genoprette normal bevægelse i kroppen, så bevægeapparatet, nervesystemet (via krainosakralsystemet) og organsystemet er i balance og giver barnet de bedste forudsætninger for en problemfri udvikling.

    Behandlingen består af skånsomme, tilpassede teknikker fra Osteopati, Fysioterapi og Naturmedicin (Heilpraktik).

    Typiske symptomer på ubalancer er:

    • Kolik;
    • Meget grædende børn;
    • Bevægenedsættelse i nakke eller krop;
    • KISS;
    • Skæv hovedstilling, asymmetri i hovedfacon og/eller ansigt;
    • Gylpe- og savle problematikker;
    • Søvnproblemer;
    • Sen motorisk udvikling;
    • Fordøjelses og afførings problematikker;
    • Mistrivsel;
    • Ammeproblemer;
    • Spændinger før og efter klip af stramt tunge- og/eller læbebånd.

    Børn

    Hos de større børn ses ofte problematikker afledt af manglende behandling af ubalancer hos spædbarnet, men også påvirkninger efter fald og traumer, samt fysiske konsekvenser af vores efterhånden mere inaktive livsstil. Symptomer hos de større børn er:

    • Smerter I bevægeapparatet;
    • KIDD;
    • Hovedpine og ”Ipad nakke”;
    • Fordøjelsesproblematikker;
    • Svækket immunforsvar;
    • Motoriske problemer (både fin og grov motorik);
    • Balanceproblemer;
    • Uro, hyperaktivitet og koncentrationsbesvær;
    • Sprogproblemer;
    • Søvnbesvær;
    • Særligt sensitive børn;
    • Spændinger før og efter klip af stramt tunge- og/eller læbebånd.

    På Q klinik er det Didde, Mette, Mie & Marie-Louise , der står for behandlingen af babyer & børn.

    Didde har siden 1997 arbejdet med dette speciale. Hun har stor erfaring i baby-& børnebehandling både som hospitals- og privatpraktiserende fysioterapeut, osteopat samt naturmediciner. Siden maj 2018 er Qklinik blevet beriget med yderligere 3 babyer & børnbehandlere. De deltager alle i div. kurser i baby-& børnebehandling i ind- og udland.

  • Graviditet & Efterfødsel

    Graviditet & den efterfølgende fødsel er en stor mekanisk belastning af kroppens strukturer. Den ændrede kropsholdning, den øgede vægtbelastning, selve fødslen samt den hormonelle påvirkning har alt sammen indflydelse på kroppen & kan derfor resultere i forskellige symptomer samt smerter. Det er oftest ryggen og bækkenet det går ud over.

    Her kan osteopatisk behandling samt specifikke individuelle fokusøvelser reducere generne væsentligt, både under samt efter graviditeten. På Q klinik er det Hanna, Marie-Louise 6 Mette, der står for behandling af de gravide samt de nybagte mødre. Hanna har siden 1997 arbejdet med dette speciale. Hun har stor erfaring i behandling & træning af gravide samt kvinder, der har født,
    både som hospitals og privatpraktiserende fysioterapeut samt osteopat. Siden maj 2018 er Qklinik blevet beriget med yderligere 2 behandlere med speciale i graviditet & efterfødsel. De deltager alle i div. kurser målrettet til gravide & efterfødsel i ind- og udland.

  • Stressforebyggelse

    Stressforebyggelse – med udgangspunkt i osteopati & positiv psykologi

    Vil du forebygge stress &/eller døjer du med fysiske gener grundet stress, så er denne behandling, stressforebyggelse, noget du bør overveje. Stress kan resultere i en række fysiske gener, herunder hovedpine, vejrtrækningsbesvær, ryg-& nakkesmerter, samt spændinger & smerter i kæbemuskulaturen.

    Vores ”stressforebyggelse” er en unik kombination af individuel osteopatisk behandling samt målrettede kognitive redskaber baseret på fagområdet positiv psykologi. Behandlingen fokuserer på både de kropslige strukturer der har gavn af den manuelle behandling & samtidigt en vejledning til, hvordan du kan forebygge & øge dine muligheder for bedre at kunne mestre stressfyldte situationer, både i privat-& arbejdslivet, ved instruktion i øvelser fra positiv psykologi. På den vis opnår du både en øget fysisk & mental trivsel med udgangspunkt i evidensbaseret praksis.

    Din første behandling vil således være baseret på en grundig osteopatisk undersøgelse, hvor de implicerede områder identificeres, hvorefter der lægges en målrettet behandlingsplan for den manuelle behandling. Samtidigt vil du blive instrueret i målrettede øvelser, f.eks. vejrtrækningsøvelser eller øvelser der strækker & mobiliserer bindevævet.

    Inden næste behandling, som består af vejledning i simple kognitive styrkebaserede øvelser fra positiv psykologi, udarbejder du en karakterstyrketest der tages online & medbringes i en printet udgave. Karakterstyrketesten bruges for at vejlede i styrkeøvelser, der har til formål at forebygge stress & fremme din trivsel.

    På Q klinik er det Hanna der står for vores stressforebyggelses behandlinger. Hanna læser master i positiv psykologi ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup, & afsluttede den del af uddannelsen der omhandler individuelle styrker og trivsel i januar 2016 med en eksamensopgave der omhandlede hvordan stress kan forebygges med udgangspunkt i individets karakterstyrker.

  • Naturmedicin / Heilpraktik

    Heilpraktik er naturmedicinsk behandling, hvor man med en holistisk tilgang til mennesket, bruger naturlige metoder til at normalisere kroppens funktioner og øge kroppens velbefindende.

    Heilpraktikken omfatter bl.a. homøopati, plantemedicin, afgiftningsterapi, kostvejledning, behandling med kosttilskud (orthomolekylær medicin), manuel terapi og øreakupunktur, samt forskellige analysemetoder.

    Ordet ’heil-praktik’ betyder oversat til dansk ’helbredelses-praksis’. Filosofien bag heilpraktikken og dens metoder, anvendes i det meste af Europa af både læger og naturmedicinske behandlere.

    I Tyskland blev heilpraktikken i 1936 statsanerkendt som frit erhverv, og i 1954 blev heilpraktikken en del af den offentlige sygesikring.

    På Q klinik er det Didde, der står for de naturmedicinske behandlinger. Didde blev færdig med uddannelsen til Heilpraktiker i 2013. Både Didde & Hanna har siden 2002 deltaget i diverse konferencer, kurser samt foredrag i orthomolekylær medicin i ind-& udland.

    Læs mere på http://www.danskheilpraktikerforening.dk & http://www.dsom.dk

  • Section

    Empty section. Edit page to add content here.
  • Gynækologi & Hormonforstyrrelser

    Empty section. Edit page to add content here.
  • Specialister i behandling af kvinder og børn

    Graviditetsrelaterede smerter, efterfødsel, babytjek og børnebehandlinger, sportsskader, ryg-, nakke-og bækkendysfunktioner samt hovedpine er bare nogle af de problemstillinger vi beskæftiger os med.
  • Vi tilbyder en bred vifte af behandlinger

    Osteopati, fysioterapi, træningsvejledning, naturmedicin & positiv psykologi. Læs mere >>
  • Tidsbestilling online

    Book KONSULTATIONER ONLINE HER.
    Du booker, ændrer booking & aflyser online.
    Afbud skal ske ONLINE med mindst 24 timers varsel.
    Ellers betales fuld pris for den aftalte behandling.