Persondatapolitik

PERSONDATAPOLITIK & VILKÅR FOR DIN BEHANDLING PÅ Q KLINIK

Velkommen som patient hos Q KLINIK. I forbindelse med dine behandlinger på vores klinikker på hhv. Frederiksberg og Østerbro, er det nødvendigt, at vi noterer og behandler relevante oplysninger om dig og dit helbred.

HVILKE PERSONOPLYSNINGER OPBEVARER VI?

I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige forhold og historik, til brug for den journalføring, som vi ifølge den gældende lovgivning om autoriserede sundhedspersoner har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i hhv. autorisationslovens kapitel 6 samt journalføringsbekendtgørelsen.

Autorisationsloven: Du kan læse Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed via dette link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/731

Journalføringsbekendtgørelsen: Du kan læse Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) via dette link:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/530

Udover de helbredsoplysninger vi noterer om dig, kan der opstå et behov for, at vi indhenter/modtager yderligere helbredsoplysninger der er vigtige for din aktuelle behandling, fra andre autoriserede sundhedspersoner, herunder din egen læge eller specialelæge, forudsat, at du giver et samtykke herfor. Det kan eksempelvis være resultater fra undersøgelser, eller informationer om andre helbredsmæssige forhold, hvilket beskrives nærmere i Sundhedslovens kapitel 9.

Sundhedsloven: Du kan læse Bekendtgørelse af sundhedsloven via dette link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903

Oplysningerne anvendes alene til brug for en god og sikker behandling af dig, samt de administrative funktioner, der er forbundet hermed.

Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt. På Q KLINIK bruger vi et webbaseret kliniksystem, ComplimentaWork, der er specielt udviklet til sundhedssektoren og lever op til de krav der stilles til opbevaring og håndtering af personfølsomme oplysninger.

Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesloven. Vi kan også anvende dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af nyhedsbreve eller andre markedsføringsmæssige tiltag. I så fald indhenter vi først dit samtykke.

Databeskyttelsesloven: Du kan læse nærmere under: Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/502

VIDEREGIVELSE AF PERSONOPLYSNINGER

Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold, men hvis det er nødvendigt, kan vi udveksle dine helbredsoplysninger internt blandt vores personale. Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke. I særlige tilfælde kan der, med hjemmel i sundhedsloven, ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom fremgår af sundhedslovens kapitel 9.

Sundhedsloven: Du kan læse Bekendtgørelse af sundhedsloven via dette link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903

De oplysninger vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang det er nødvendigt for, at gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af et forsikringsselskab, vil vi også videregive nødvendige oplysninger om behandlingen til den, der skal betale. Et forsikringsselskab vil eksempelvis typisk kræve oplysninger om det område, eller de områder der behandles, i forbindelse med afregning af tilskud til din behandling.

HVOR LÆNGE BEVARES PERSONOPLYSNINGER?

Din journal opbevares efter regler der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er mindst 5 år, jf. journalføringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2:

Journalføringsbekendtgørelsen: Du kan læse Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) via dette link:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/530

I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.

Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe det er nødvendigt, af hensyn til afregning og bogføring.

E-mail korrespondance mellem dig og klinikken slettes når den ikke længere er relevant og senest efter 1 år.

DINE RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED PERSONOPLYSNINGER

Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registeret om dig, ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.

Autorisationsloven: Du kan læse Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed via dette link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/731

Ukorrekte oplysninger der ikke er omfattet af den gældende lovgivning, herunder sundhedsloven, autorisationsloven og de love der er beskrevet i journalføringsbekendtgørelsen, har du har ret til at få rettet eller slettet. Du har også ret til at bede os om at ophøre med, at behandle sådanne oplysninger om dig.

Når du er fyldt 15 år, har du som udgangspunkt ret til at få at vide, hvad der står om dig i en journal hos sundhedsvæsenet.

KLAGE OVER HÅNDTERING AF PERSONOPLYSNINGER

Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med alle autoriserede sundhedspersoner. Du finder styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk

UTILSIGTET HÆNDELSE:
Hvad er en utilsigtet hændelse?

En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. En utilsigtet hændelse kan kendes ved, at man som patient eller pårørende tænker: ”Det, der skete her, burde ikke være sket. Det indebærer en risiko eller har betydning for mig eller min pårørendes behandling. Jeg vil være sikker på, at fagfolkene lærer af denne fejl, både på det aktuelle behandlingssted og generelt i sundhedsvæsenet”. Hændelsen er utilsigtet, fordi de fagfolk, der er involveret ikke har til hensigt at skade andre. De vil tværtimod gerne have være hændelsen foruden. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der for eksempel er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.

Du kan anmelde en utilsigtede hændelse til Styrelsen for Patientsikkerhed her.

PATIENTERSTATNINGEN:

Patienterstatningen behandler erstatningskrav fra patienter, der er kommet til skade i forbindelse med behandling på et hospital, hos egen læge eller som følge af bivirkninger efter et lægemiddel.

Patienterstatningen erstatter skader og dødsfald, der sker som følge af behandling, manglende behandling eller for sen behandling. De erstatter også følgerne af skadelige bivirkninger, der skyldes et lægemiddel. Patienterstatningen kan kun erstatte økonomiske tab og give godtgørelse for svie og smerte og/eller varigt mén.

Du kan læse om patienterstatningen og anmelde skade via dette link: https://pebl.dk/da/soeg-erstatning

babybehandling2