Q KLINIK blev grundlagt med ønsket om at tilbyde specialiseret osteopati til babyer, børn og kvinder – med fokus på høj faglighed, tryghed og helhedsorienteret behandling.

Q KLINIK blev grundlagt ud fra et fælles ønske hos Didde og Hanna: at skabe en klinik med højeste faglighed og specialiseret osteopatisk behandling til babyer, børn og kvinder. Visionen begyndte allerede, da de to startede på osteopatiuddannelsen i begyndelsen af 2000’erne – men venskabet rækker endnu længere tilbage.

Didde og Hanna mødte hinanden på Fysioterapeutskolen i København tilbage i 1994 og har været bedste veninder og kollegaer lige siden. For de to ting kan være svære at adskille, når man brænder så meget for det, de gør. På Fysioterapeutskolen ”klikkede” de fra starten, dannede læsegruppe og skrev deres afsluttende projekt sammen – om netop graviditetsrelaterede bækkensmerter. Så allerede i 1997 blev kimen lagt til det, der senere skulle udvikle sig til Q KLINIK. Da Didde og Hanna påbegyndte deres videreuddannelse til osteopat, lige da uddannelsen blev udbudt for første gang i Danmark, åbnede der sig en ny verden af muligheder. Filosofien bag osteopati – med sin helhedsorienterede og personcentrerede tilgang – ændrede deres måde at undersøge, behandle og rådgive på. Osteopati er langt mere end blot en samling af manuelle teknikker. Som osteopater fokuserer vi på sammenhænge i kroppen. Det kan være mekaniske eller strukturelle, neurologiske eller vaskulære forbindelser.

Vi inddrager det hele menneske – både når det handler om osteopati til babyer, osteopati til børn og osteopati til kvinder – og ser på både den aktuelle problemstilling og eventuelle relaterede mekanismer. Det gør vi ved at stille uddybende spørgsmål til konsultationen og undersøge de dele af kroppen, der er relevante for en god og sikker behandling. Desuden handler det om tid. Tid og tryghed er nøgleord hos os. Vi giver os god tid til at lytte til vores klienter – eller de små klienters forældre – netop for at kunne afdække deres problemstillinger så optimalt som muligt. Sidst, men ikke mindst vigtigt, giver vi individuelt tilrettelagt rådgivning på baggrund af undersøgelsen og historikken. Det kan for eksempel være øvelser, vi viser forældrene, som de kan lave med deres børn med motoriske udfordringer, så de kan nå deres milepæle – eller skræddersyet vejledning til gravide, så de kan fungere så godt som muligt gennem hele graviditeten.

Allerede dengang talte Didde og Hanna om, hvor vigtigt det ville være at have specialuddannede osteopater på fødeafdelingerne til at undersøge både babyer og mødre – og give individuel tilrettelagt vejledning allerede inden udskrivelse, for at sikre en god start på det nye familieliv. Det er stadig en drøm, de mener bør blive til virkelighed en dag. På denne baggrund skabte de Q KLINIK – en klinik med netop dét formål: at sikre optimal trivsel og sundhed gennem osteopati til babyer, børn og kvinder. Den første Q KLINIK, på Finsensvej 42 på Frederiksberg, åbnede den 1. april 2016 – for ni år siden, når denne blog bliver skrevet. Dengang var vi et team på fem osteopater: Didde, Hanna, Mie, Mette og Marie-Louise. Siden da har vi fået Balida, Christina, Malene, Mette Line, Louise, Safran, Simone og Trine med. Således består teamet – eller Q Damerne, som vi ofte refererer til – af 12 specialiserede osteopater og én osteopatstuderende.

Alle har baggrund som fysioterapeuter, hvorefter de har læst til osteopat og oveni taget et hav af kurser og efteruddannelser inden for vores kerneområder. Det får du hurtigt et godt overblik over, når du læser Q Damernes CV’er her på hjemmesiden. For netop at kunne kalde sig specialister i osteopati til kvinder, babyer og børn – det forpligter, og det kræver videreuddannelse, erfaring og regelmæssig sparring. Alt sammen noget, vi står inde for. Vi er specialister i osteopati til babyer med blandt andet spændinger i kroppen, kolik, favoritside, motoriske udfordringer og tungebåndsproblemer. Vi hjælper også børn og unge med hovedpinesygdomme – og kvinder i alle livsfaser, fra graviditet til overgangsalder. Dertil har flere af vores osteopater videreuddannelse inden for gynækologi og hjælper mange kvinder med underlivsproblemer. Hos os får du ikke kun manuel behandling – men en helhedsorienteret tilgang med skræddersyet vejledning og individuel rådgivning, der er tilpasset dig eller dit barn.

Du finder os på Frederiksberg (Finsensvej og Wilkensvej), Østerbro (v/Family Zoo), i Værløse og i Brøndby. Book en tid online via https://qklinik.dk/bestil-tid/ eller ring på 8888 8258 på hverdage mellem kl. 8–16.

Q KLINIK – specialister i osteopati til kvinder, babyer og børn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *